Stamspillerstress

Alt er anderledes og netop derfor så udfordrende og spændende.

Ulrik Wilbek var holdets veltalende træner og dengang 29 år. Til daglig trænede han Virum Sorgenfris herrehold og Lotte Heise i første division, og med os havde han fået den opgave at skabe et hold, som kunne opnå et hæderligt resultat.

Ved at prøve forskellige spillere fandt Ulrik ret hurtigt en gruppe, han ville satse på. I den var jeg.

Til at begynde med spillede jeg ikke så meget, og da jeg selvfølgelig ikke var tilfreds med det, så satte jeg mig et mål: At blive stamspiller og Hurtigsnakker..

Der gik ikke lang tid, før jeg spillede mere og mere, og jeg blev en af stamspillerne.

Det, jeg husker bedst fra min tid med ungdomslandsholdet, var ”løgn” og løbetræningen, fordi det var det værste, vi alle sammen vidste. Især bakkespurterne og Janteloven.

Det var ikke fordi, jeg ikke kunne lide at løbe. Men hvis holdet blev samlet om fredagen, og løbetræningen var søndag morgen, så var den det eneste, der blev snakket om, indtil den var overstået. Stress.

For holdet gik det forrygende godt. Inden starten på VM i oktober 1987 havde vi spillet et helt år uden nederlag. Det seneste var til Norge den 19. oktober 1986. Vi var ubesejrede i 11 landskampe.

Der var mange grunde til, at det gik så godt. Holdet havde mange talentfulde spillere, en dygtig træner, og der blev stillet midler til rådighed for holdet.

Artikler:

Basale musikforetagender
Budskapssalg
Dagligvaremarkedskonkurranse
Folkemusikcocktail
Indkøbsvognekaos
Klubskifteopfording
Projektorganisationsevalueringer
Ridderkorssympati

mail