OLmEpyJrnQ

Papkasseshow startede deres liv som kunstnerne på gaden i København i 1990, efter at de var blevet fyret fra jobbet for 117. gang.

De indså at fremtiden lå i arbejdet som komikere, eftersom de sikkert ikke ville få lyst til at fyre sig selv.

Navnet Papkasseshow tog de fordi de var trætte af at blive associeret med deres berømte farfar, Oscar Wilde.

Efter at have optrådt overalt i Europa i et års tid, havnede de i Danmark, hvor de ihærdigt prøvede at falde til de første tre år. De fandt et ledigt hjørne på Strøget i København til at udvikle deres - i højeste grad - originale showstil, og efter kort tid valfartede folk i hundredetusindevis fra overalt på kloden til Strøget for at få bare et glimt af showet med Papkasseshow!

"Bare det at være i nærheden af Papkasseshow fik mig til at føle mig godt tilpas", siger Myrna Fleischmann, sommerturist fra Utah.

Siden 1995 har Papkasseshow ved flere lejligheder optrådt på diverse scener i London, og vandt bl.a. "The New Act Award 1996" på The Purple Turtle Comedy Club. De har også optrådt ved flere festivaler, bl.a. Den verdens kendte Edinburgh Festival, Melbourne Festival, samt Stockholm Water Festival.

Showet med Papkasseshow skaber en god, varm og venlig atmosfære. Showet indeholder kommentarer til livets mange små og mellemstore forunderligheder, og er præget af en sjælden evne til at observere folks mærkværdigheder på godt og ondt.

Alt dette iblandet deres løsslupne talent for at immitere kendte personligheder eller bare folk blandt publikum. De leverer kendte musiknumre med morsomme indledninger i sin egen unikke stil.